Hej Lone

Som aftalt kommer her en lille update på Gry. Hun havde stadig lidt ondt i maven i går omkring middagstid, og jeg var noget nedslået og ærgrede mig over at zoneterapien ikke havde virket – men det må jeg så sige at det har. Hun havde det langt bedre i går aftes, end hun har haft det længe og i dag har der været gang i maven på vanlig vis. Hun er glad, og langt mere mobil, og vi kan “sætte hende op” uden hun går i en flitsbue. Så effekten har været stor her efter første behandling, og jeg er da ikke i tvivl om, hvor vi skal søge hjælp en anden gang. Tusind tak – du har min varmeste anbefaling ☺️

– Med venlig hilsen Pernille

 

Naturlig måde at styrke og afbalancere kroppen

Vores datter, Viola, på 2 år og jeg selv har gået til behandlinger hos Lone. Vores datter har kæmpet med refluks, sart mave og svækket immunforsvar. Lones behandlinger har hjulpet på hendes sure opstød, som særligt har generet hende om natten. Hun sover derfor langt bedre om natten nu med færre opvågninger. Derudover er der efter behandlingerne gået længere tid mellem de før meget hyppige infektioner – og de par stykker, der har været, har været mildere end ellers. Så jeg er ikke i tvivl om, at hendes krop og immunforsvar har fået et boost.

Selv har jeg gået hos Lone under min graviditet for at afspænde min krop, som jo under graviditeten er på et stort stykke arbejde. Her er zoneterapien for mig med til at afstresse og lade kroppen op – og jeg ser frem til behandlingen hver gang.

Vi kan på det varmeste anbefale Lones behandlinger som en naturlig måde at styrke og balancere kroppen på.

– Sidse

 

Søvn og uro

Vi kontaktede Lone, da vores søn på knap 1 år, vågnede rigtig mange gange om natten – og under hans middagslur. Han virkede urolig, utilpas og skreg. Han har aldrig været den helt store sover, men de sidste par uger inden vi kontaktede Lone, var det helt galt.

Vi fik en tid et par dage senere. Behandlingerne hos Lone var helt i hans tempo. Han fik lov at udforske hendes legetøj inden hun gik i gang, og under selve zoneterapien sad han hos mig, så det hele var helt trygt for ham.

Allerede efter første behandling kunne vi mærke en positiv forskel. Og nu efter tre behandlinger sover han hele natten. Han sover en middagslur på 2-3 timer. Og vigtigst af alt er han igen glad og tilpas.

Vores varmeste anbefalinger til Lone fra os.

– Trine

 

Graviditetskvalme

Jeg kommer til zoneterapi hos Lone pga. voldsom graviditetskvalme. Zoneterapien hjælper på min kvalme og generelle velbefindende. Behandlingen giver mig en dejlig ro i kroppen og jeg får slappet af i hele systemet, hvilket også hjælper på mine graviditetsgener.

Derudover har zoneterapien sat naturligt gang i fordøjelsen, så der nu er flow og balance i mit tarmsystem.

– Karina

 

Allerede efter første omgang zoneterapi var der effekt..

Vi besøgte Lone med vores datter på 2-3 uger, der døjede med maven, var utilpas og sov dårligt. Vi kendte Lone fra vores ældste datter, da vi havde haft besøg af Lone i mødregruppen til undervisning i babymassage, og da vi gik til babygymnastik hos Lone i Nordkraft. Derfor var det oplagt at kontakte Lone, da vores yngste datter fik mavebesvær efter kort tid. Vi besøgte Lone to gange, og allerede efter første omgang zoneterapi var der effekt. Herudover var det meget tydeligt, at hun nød behandlingen og slappede af. Efter den første behandling tog hun en lang lur, vågnede op, spiste og sov så igen en lang lur. Helt uden de mavekneb og gryntelyde, som ellers havde været en fast del af søvnen.

Lones fortid som sygeplejerske indenfor børneområdet gør, at hun også kan komme med generelle råd til nybagte forældre. Vi talte blandt andet også om, hvor vigtigt det var at få bøvset ordentligt af efter hvert måltid, og vi fik nogle teknikker til at bøvset af (ud over den traditionelle “op over skulderen”).

Vi kan give vores bedste anbefalinger af Lone, og vi vil opfordre alle forældre med babyer, der bøvler med maven, til at besøge Lone.

– Pia Petersen

 

Hvad zoneterapi har gjort for os

Vi valgte at prøve zoneterapi til Olivia på to mdr., da hun kunne hun have skrige-/grædeture på op til otte timer flere gange om ugen, og hun sov måske 6-8 timer i døgnet. Det meste af natten lå hun og sparkede og ‘nøffede’ og kunne ikke finde ro.

Efter tre gange zoneterapi har vi fået et helt andet barn, der nu for det meste sover 10 timer hver nat + flere gange i løbet af dagen, og hun græder kun, når hun er sulten eller overstimuleret.

Zoneterapi har gjort en kæmpe forskel for vores familie, og vi er glade for, at vi gav det en chance.

– Anne, Martin og Olivia

 

Jubellykkelig

Hvis du er mor til nogen, kender du helt sikkert fornemmelsen af, at der er et eller andet der gør, at dit lille vidunder ikke er helt tilpas. Du kan bare ikke altid vide præcis hvad der er galt – eller hvad du kan gøre for at hjælpe det lille menneske. Fornemmelsen er rædselsfuld. Jeg blev for tre måneder siden mor til den skønneste lille dreng, der, som mange andre nyfødte, havde et lidt umodent tarmsystem, og derfor var lidt utilpas, grædende og sov dårligt.

Jeg prøvede alt. Alt. Og da jeg havde bøvset, lullet, masseret, vandret op af gulvet i timer, været hos kiropraktor og investeret i alle tænkelige lindrende installationer – herunder slyngevugge, bamsevarmepude, diverse dråber – og i øvrigt undervejs havde drevet praktiserende læger og jordemødre til vanvid, fandt jeg nummeret på Lone Rohde, fik en tid, en aldeles kompetent behandling – og en tilpas og glad dreng!
To behandlinger hos Lone var nok. Min lille dreng blev helt anderledes veltilpas. Han sover tungt og i lange stræk, uden afbrydelser af mavekneb og reflux, og er derfor helt naturligt anderledes oplagt og tilpas når han vågner. Smilet er stort set klistret på hans bedårende ansigt uafbrudt – og hele familien har fået et andet overskud. Er du selv mor, ved du helt sikkert hvad jeg mener.

Om det er zoneterapien eller tiden der har ændret alt, ved jeg af gode grunde ikke, men jeg tror så meget på, at det er det første, at jeg har bestilt en ny tid. Og det forestiller jeg mig egentlig, at jeg fortsat vil gøre. Det fine ved zoneterapien er netop, at den er helt fri for bivirkninger. Man kan derfor betragte det som en slags velvære i babyhøjde, og at dømme efter min drengs reaktion – han snorksover – er det uhyre behageligt, at befinde sig på briksen i Kattesundet.

Det var simpelthen en kæmpe lettelse, at finde frem til Lone Rohde. Man ankommer helt udmattet, let svedende med babygylp på tøjet, en autostol der føles meget tung og en helt masse mislykkede tiltag – og så går man hjem og håber – uden helt at tro, og opdager, at det faktisk hjælper.

Jeg er jubellykkelig. Og kombinationen af Lones baggrund som sygeplejerske på børne- og barselsafsnittet og hendes uddannelser inden for afspændingsterapi og zoneterapi med speciale i spædbørn, kan nærmest ikke gøre hende mere kompetent i en nybagt mors øjne.

Så altså, gør dig selv og din baby den tjeneste, at du forsøger zoneterapi. For os gjorde det en meget, meget stor forskel. Hermed min varmeste anbefaling!

– Pia

 

Jeg har i flere omgange fået behandlinger hos Lone

Hun er en meget rolig, omhyggelig og kompetent behandler. Jeg har fået lindring for forskellige gener via Lones behandlinger. Jeg har eks. en hudlidelse med kløe og udslæt. Det har Lones behandlinger afhjulpet. Derudover havde jeg problemer vandladning, fordøjelsesbesvær og træthed. Disse gener har jeg ikke mere. Jeg ser frem til hver behandling hos Lone.

Kærlig hilsen Lisse-Lotte